Du kan se de tidligere festivalprogrammer ude til venstre.
Vesterbro Festival er det oprindelige navn fra 2003, og var
første år en slags happening, for at gøre opmærksom på, at der
mangler øvelokaler og musikfaciliteter i København.
Allerede det første år var festivalen en så stor succes, at det
blev besluttet at festivalen skulle være en årlig begivenhed på
Vesterbro - og i 2009 tog vi så navneændring til START! festival. I
2012 er vi så nået frem til vores 10-års jubilæum, og i den
forbindelse har vi skruet tiden tilbage og går tilbage til rødderne
- vi sætter billet- og ølpriserne ned og tager det gode, gamle navn
Vesterbro Festival igen.
Så fra at være startet som en happening er Vesterbro Festival nu
en af landets største festivaler - og den største af sin slags i
Danmark!
Ikke mindst, er Vesterbro Festival også et glimrende eksempel
på, at selvom noget starter i det små, kan det sagtens vokse sig
stort - præcis, som de bands, vi præsenterer!
Festivalens motto er at "vi vil være de første med de største!".
Vi vil altså være de første til at præsenterer dig for de bands,
der om et år eller to rammer din radio eller din lokale
pladepusher.